Hvem er Ørkenens Sønner?
Det var en flok kammerater fra Århus Teaters skuespillerskole – Asger Reher, Søren Pilmark, Anders Bircow og Preben Kristensen – der slog sig løs med munter musikalitet. Samarbejdet hørte dog snart op igen, og Bircow og Kristensen gik deres egne obskure veje med en ny makker. En del år senere mødtes Søren Pilmark, Henrik Koefoed, Flemming Enevold og Asger Reher på Det Kongelige Teater, og her på Nationalscenen hyggede de sig i pauserne med at synge flerstemmigt og fortælle vittigheder. Med inspiration fra Gøg og Gokke-filmen Sons of the Desert (1933) fik de ideen til en syngende herreloge med fez og skråbånd, og de afprøvede konceptet som midnatsshow under forholdsvis beskedne omgivelser på Restaurant Allégade 10 i 1991.
Her kunne et lille, men begejstret publikum opleve de prægtige logebrødre i fri dressur. Omar Papa (Søren Pilmark), Yassirfir Dosirfem (Henrik Koefoed), Ali Bubbas Barkhar (Asger Reher) og Lyb Nuteh Ibrahim (Flemming Enevold) samt Oraklet (Ole Ousen) ved guitaren slog karlekammertonen an, så det høje og det lave forenedes på en uforglemmelig måde. Efter en personalemæssig omrokering – hvor Khamel Ull-Zuut (Niels Olsen) trådte ind i stedet for Flemming Enevold, der havde fået travlt som direktør på Gladsaxe Teater – fortsatte gruppen under større forhold på Bellevue Teatret med en ny, forlænget udgave af showet i 1994, efterfulgt – med større og større publikum – af forestillingerne Gå aldrig tilbage til en fuser (1997), En storm i et glas vand (2001), Et skud i tågen (2004), En Sang fra de varme lande (2007), VARM LUFT i Canal Grande (2011), Een gang til for prins Knud (2015), En fez i en hornlygte (2019) og senest Fingeren på pølsen (2023), der alle er kommet land og rige rundt.
I dag står Ørkenens Sønner som et højdepunkt i vor tids kultur – i hvert fald inden for området sjofel, flerstemmig herresang. Disse suverænt talentfulde kunstnere har gang på gang overgået sig selv med en unik blanding af smægtende skønsang, robust scenekunst og lummert vid, der altid går lige til det pulserende hjerte – under bæltestedet. Her er tale om kunstneriske udfoldelser, der agtes som klenodier i den dansk-ægyptiske kulturarv, mirakler, som får smagsdommere og kulturkamp til at forstumme.
Hvem består Ørkenens Sønner af?
Khamel Ull-Zuut
(Niels Olsen)
Den stortalende mester så er lang, som dagen er god. Med vekslende held forsøger han at styre logen med almindelig kommanderen og uendelige taler. Omend han har et logenavn (Khamel Ull-Zuut) er det aldrig blevet nævnt. Han omtales altid bare som 'Den stortalende mester'.
Yassirfir Dosirfem
(Henrik Koefoed)
Dyrevennen, der ofte har det svært med de nedre regioner, end skønt han ellers har en del at vise frem. Den følsomme Yassirfir lider i logen af konstant migræne, da han ikke kan tåle at høre dårlig musik. Går derfor ofte i enerum og dyrker sit motto: ”Nød lærer nøgen mand at spille”.
Ali Bubbas Barkhahr
(Asger Reher)
Logens praktiske gris og mindste medlem, der trods sit underdrevne ydre troligt overdriver med fjærtomani. Kvinder hævder dog, at han er mere gris end praktisk. Under Alis fjærtomannumre kan brødrene heldigvis gå i dækning – men publikum… Pøj pøj med det!
Omar Papa
(Søren Pilmark)
Omar kan med sine magiske evner fremtrylle alting. Logens magiske mester, der er leveringsdygtig i dødskasse, dødstank og andre ubehageligheder, der ikke har været i brug siden 1919.
Derudover har følgende medvirket:
Oraklet (Ole Ousen)
Logens tidligere, trofaste musiker, der med og navnlig mod sin vilje akkompagnerede logens talrige sange. (Afdød).
Guitaristen (Troels Skovgaard)
Logens nye musiker. Blev introduceret i Varm luft i Canal Grande grundet Ole Ousens sygdom.
Lyb Nuteh Ibrahim (Flemming Enevold)
Medvirkede i det allerførste show, men måtte grundet travlhed overlade pladsen til Khamel Ull-Zuut i 1994.
Abdullah Madela (Anders Bircow)
Vikar for Ali Bubbas Barkhar da han blev sygemeldt de sidste 14 dage af turneen i 2016, med showet “En gang til for Prins Knud”.
